
LIVE VIDEOER
UDGIVELSER
SÅ KOM VINTER
Så Kom Vinter handler om menneskets manglende indsigt i, at vi ikke kan kontrollere naturens kræfter omkring os, hvor meget vi end prøver. Fx. ikke et voldsomt snevejr, hvor ubelejligt, det så end måtte være!
Det er en poetisk vintersang med et djævelsk glimt i øjet, der peger på menneskets hovmod og en iskold påmindelse om, at der findes vigtigere ting i verden end en perfekt pressefold.

JORDEN KALDER
Jorden Kalder er MOLDEs første fuldlængde album. Det er et bluegrass og folk inspireret værk, der sitrer af liv og længsel med sange, der formidler ro, retning og forbundethed i en tid, der trænger til det.
Med albummet ”Jorden kalder” markerer det danske folkband Molde sig som et sjældent bud på en original og poetisk stemme i den nordiske musikscene. Rootszone
Albummet kan købes på vinyl og cd hos folkshop.dk

EN AF DEN SLAGS DAGE
En Af Den Slags Dage er 3, single til albummet Jorden Kalder. Det er en sang, der indfanger stemningen af at sidde på stranden og virkelig føle sig til stede i naturen i et tidsløst øjeblik. På samme måde som mange mennesker har siddet der før med solen i ansigtet og sand på tæerne. Det kan også høres i teksten, der har referencer til adskillige andre sangskrivere, der har beskrevet den samme følelse før i tiden.

HVAD ER MENINGEN
Hvad Er Meningen er 2. single til albummet Jorden Kalder. Det er et skramlet, vibrerende og groovy nummer, der udtrykker en intens kropslig følelse af stress, frustration, sitren og uro.
Sangen både stiller og besvarer spørgsmålet om, hvad der egentlig er meningen med det hele i de perioder, hvor alting går alt for stærkt.

SKYGGERNE FORSVINDER
Skyggerne Forsvinder er 1. single til albummet Jorden Kalder. Det er en sfærisk og håbefuld folk-ballade om morgener og nye begyndelser.
Sangen handler om den ro og fortryllelse, der kan være helt tidligt på dagen, hvor tiden går i stå for en stund og strækker sig i sin egen puls. Det er følelsen af, at nogen har vasket verden ren om natten og malet friske farver på – både i den ydre verden og i den indre mentale.
UDEFRA
'Udefra' er MOLDEs første EP.
Sangene forbinder sig til årstidernes skiften, til sanselighed og nærvær – og til en uro over, hvor verden – og naturen - er på vej hen.
Titlen 'Udefra' kommer af, at naturen spiller en stor rolle i teksterne, samt af at en stor del af den musikalske inspiration kommer udefra fra begge sider af atlanten. 2022




