.jpg)
HVOR DU ER
Hvor du er
Hvor du kommer fra
Hvor du end skal hen
Hvad du ser
Hvad du finder på
Du ved, at jeg er her
Hvad du søger at forstå
hvad du gerne vil nå
Hvad end du vil skubbe til, og hvor du vil stå
Hvad end du forfølger
og vil strække til mer'
Du ved, at jeg er her
Hvad du er
Hvad du kommer fra
Hvad du end har med
Hvad der sker
Hvad du finder frem
Du ved, at jeg er her
Det kan brænde for dig
og række ud efter mig
Det er ikke i alt, jeg kan følge din vej
men hvor end du går hen
og hvad der end sker
du ved, at jeg er her
APRIL
Det myldrer med skud og blade frem.
Det spirer og gror
Det dækker med grønt
den før så brune og livløse jord
Det fyldes med kraft, hvor end man ser
Det trænger sig på
Det bryder igennem vissent løv
som før der lå
Det bruser af glæde ved at gro
Det vælter op
Det eksploderer fra et sted
i jordens krop
Det føles som tyngde der bliver væk
som dag efter nat
som vandet, der pibler i en bæk
som en lysende skat
Jeg fyldes med kraft af det, jeg ser,
Det trænger sig på
De tunge ting forsvinder hen
hvor ingen kan nå
Jeg bruser af glæde ved at se
Det vælter frem
ustyrligt i kraften fra et sted
hvorfra det kommer igen
Det skærer i øjnene af lys
Det' svært at forstå
Det er noget, der ikke kan holdes væk
som i jorden lå
Det myldrer med skud og blade frem
Det spirer og gror
Det fylder med ærefrygt mig op
Over den frugtbare jord
NU SVINDER LYSET
Nu svinder lyset lige så stille
Nu falder blade på jorden igen
Nu bliver luften langsomt kølig
og blæser sin kraft mod os hen
Nu står jorden og damper i disen
Nu går græsset og planter i stå
Nu går pindsvin og kryb ned i huler
og venter på næste år
Og her er der mørkere i stuen
Og kraften forsvinder så let
Vi ved, at den kommer tilbage
Men der er længe, længe igen
Spindende glimter i duggen
med mønstre der glitrer som sne
Dråber, der dannes og falder
så man ingen ende kan se.
Nu tænder vi lys her i stuen
Vi kender vejen herhen
Der er intet, der er forandret
Men der er længe, længe igen
Nu tænder vi lys her i stuen
Vi kender vejen herhen
Det hele kommer tilbage
Men der er længe, længe igen
Nu svinder lyset lige så stille
DET ER SENT NU
Dage går, og vi går med dem hen
Det hænder, at vi løber efter dem
Hovedet spinder, bunkerne de svinder.
Blodet ruller, hjertet slår
Jeg har travlt, det mærkes når,
der er uro i mine kinder
Listerne vokser, trænger sig på
Giver et sus, når de forsvinder
Der er hele tiden mere at nå
i en rastløs evighed
Det er sent nu, hvorfor al den hast
Jeg ved godt, hvor jeg skal hen
Der er ingenting, der holder mig fast
Jeg skal se at komme hjem
Tiden flyver og tanker med
i en flygtig opmærksomhed
Uger kommer og går som var det dage
Så går jeg ud, et andet sted
Trækker vejret, finder fred
Jeg er færdig med at jage
Udenfor bliver alting mindre intenst
Flyver bort, som var det støv
Svinder som skyer ved efterårsblæst
Hvirvles væk som det lette løv
Det er sent nu, hvorfor al den hast
Jeg ved godt, hvor jeg skal hen
Der er ingenting, der holder mig fast
Jeg skal se at komme hjem
HAGL I SEPTEMBER
Hvide fnug daler ned
Ude af tid og sted
For hækken lyser grønt og klart
Alt er vågent, er parat
Træer stivner en stund
Blade i undren drejer rundt
For kulden er uvant, hvad er på spil?
Hvad er forandret, hvad fører det til?
Det er mærkeligt, når det hagler i september
Når sneen falder blidt helt hen i maj
Når den lune vind kan mærkes i november
Når regnen ikke længere blander sig
Glohed sol, sand som ild,
Eng og mark støver til
Landet gisper, ingen duft
af en kølig sommerluft
Jord og græs knaser tørt
Ingen dryp er der hørt
Men langt herfra flyder floder
Over bredder som aldrig før
Det er mærkeligt, når det hagler i september
Når sneen falder blidt helt hen i maj
Når den lune vind kan mærkes i november
Når regnen ikke længere blander sig
Men hvide fnug daler ned
Bliver roligt ved
Uberørt, til jorden sendt
Falder støt som, intet var hændt
Det er mærkeligt, når det hagler i september
Når sneen falder blidt helt hen i maj
Når den lune vind kan mærkes i november
Når regnen ikke længere blander sig
Og det er utrygt, når det blomstrer i december
Når vandet vælter voldsomt frem i marts
Når frosten helt har glemt, hvor landet ligger
Når solen slår sig ned i lange stræk.